Aalborg Internationale Kollegium, er fantastisk beliggende i Aalborg Øst, som er den største bydel i kommunen og kun 6 km fra Aalborg Centrum. Aalborg Øst er en dynamisk bydel, som i de seneste år har oplevet en stor vækst, og er i fortsat udvikling. I øst finder du bl.a. AAU Main Campus Øst, Sundheds- og Kvartershuset med lægetilbud, fitness og andre sundhedstilbud, diverse dagligvarebutikker, Gigantium, masser af naturskønne områder og meget andet. Bydelen er oplagt for folk, der ønsker at bo væk fra midtbyens støj og i stedet tættere på naturen, og stadig med masser af muligheder, og skulle midtbyen trække lidt mere i perioder, kører der massevis af busser, ligesom også en tur på cyklen til midtbyen kan klares på 20 min cirka.
Kollegiet på Brandevej 10 huser mange udvekslingsstuderende, og er et genialt valg for dem, der ønsker at få det bedste fra 2 verdener: at man har sin helt egen bolig, man kan lukke døren til, og samtidig få lov op at opleve kollegiestemningen lige udenfor døren. Der er nemlig både TV-stue, fælles opholdsareal og bordtennins, stort fælleskøkken samt grill- og bålplads.
Find Brandevej 10 (AIK) på kort her.
Vi anbefaler Aalborg Internationale Kollegium fordi:
1) Kort afstand til alt i bydelen, f.eks. kun 4 min på cykel til AAU Campus Øst
2) Tæt ved naturen
3) Egen bolig men samtidig kollegie-følelsen lige udenfor døren
Mulighed for at søge om boligstøtte
Vedligeholdelsesordning: Der tillægges 14 dages istandsættelse efter fraflytning på fraflytters regning.
Ejer/administrator: D.S.I. Aalborg Internationale Kollegium / DEAS | Udlejning: Studiebolig Aalborg