Ejendommen:
I en tidligere teknisk skole centralt i Aalborg midtby, har Plus Bolig i 2014 opført 108 unikke ungdomsboliger. Ejendommen består af 3 bygninger, en med front til Sankelmarksgade, en mellembygning og en med front til Danmarksgade. Hver lejlighed er unik, da bygningens struktur og status som bevaringsværdig, har spillet en stor rolle i arkitekturen og indretningen af hver bolig.
Ungdomsboligerne er højloftede og unikke i både indretning, udseende og størrelse. I de øverste lejligheder er det gamle træværk synligt, og de kæmpestore vinduer; heraf nogle med rundet top, er genskabt i den oprindelige stil. En gammel, næsten pompøs, festsal med sildebensgulv og loftsudskæringer, er også blevet bevaret og skal fungere som et flot fællesrum med moderne køkkenfaciliteter for beboerne.
Desuden er de gamle trapper og loftsmalerier bevaret.
Samtidig med at man ønsker at bevare fortællingen om den gamle skole, er den mest moderne teknologi indarbejdet i ejendommen. Eksempelvis er der stort film/TV-lærred i festsalen med lyd- og lysanlæg, som altsammen styres via iPad. Via sidstnævnte foretages booking af lokalet også.
Derudover er der opsat i alt 4 højteknologiske infotavler forskellige steder i ejendommen, hvor der vises meddelelser fra f.eks. Boligforeningen. Ved hovedindgangen finder man tavle med bl.a. "Wayfinder", hvorfra lejers smartphone viser vej til den ønskede lejlighed.
Video:
Se video om Sankelmarksgade her.
Vedligeholdelsesordning:
A-ordning.
Du skal forvente at boligforeningen kan råde over de første 14 dage i din lejeperiode til at istandsætte lejligheden efter tidligere lejer, så du kan ikke regne med at få nøglerne den dag du overtaget lejemålet. Ønsker du en udredelse af dette er du velkommen til at kontakte Plus Bolig.
Placering på kort:
Find Sankelmarksgade på kort her.
Afstande på cykel til: |
Afstand |
Tid (ca.) |
Aalborg Centrum: Nytorv v/Salling |
800 m |
2 min. |
AAU: Main Campus i Aalborg Øst |
6,7 km |
22 min. |
AAU: City Campus i Aalborg Centrum |
1,0 km |
4 min. |
Ejer/administrator:
Plus Bolig, Alexander Foss Gade 7, Postboks 506, 9100 Aalborg.
Tip! Du har mulighed for at søge om indskudslån hos Aalborg Kommune (rente- og afdragsfrit i 5 år) til disse lejligheder.