Studieboligerne i Park er sidste nye skud på stammen af indflytningsklare studieboliger. Ejendommen, som tidligere udgjorde Park Hotel, er blevet renoveret og omdannet til 65 studieboliger, fordelt på både selvstændige 1- og 2-værelses lejligheder samt værelser med fælleskøkken.
Ejendommen ligger sublimt beliggende i Aalborg Centrum på John F. Kennedys Plads med busser og togforbindelser lige undefor hoveddøren, samt også biograf, caféer, dagligvarebutikker og alverdens andre muligheder og tilbud, som kun midtbyen kan tilbyde.
Bor du i midtbyen, som du vil gøre i denne ejendom, vil du for alvor mærke hvorfor studiebyen Aalborg er så vanvittig populær og let at forelske sig i. Aalborg kan det hele som andre storbyer, men er ikke større end at man snildt kan komme hele vejen rundt på cykel.
Ejendommen har elevatorlift til brug for ejendommens beboere. Elevatorliften har dog begrænset kapacitet, kører med lavere hastighed og har mindre plads end en traditionel elevator. Elevatorliften er ikke egnet til kørestol, større grupper af mennesker og tung last.
Find John F. Kennedys Plads 41 på kort her.
Vi anbefaler Park fordi:
1) Perfekt beliggenhed - tæt ved ALT
2) Unikke boliger, der adskiller sig fra, hvad man ellers ser
3) Prisvenlige boliger
Mulighed for at søge om boligstøtte*) og indskudslån*)
*) Boligstøtte og indskudslån kan kun søges til de 1- og 2-værelses studieboliger - ikke værelserne
Vedligeholdelsesordning: Der tillægges 14 dages istandsættelse efter fraflytning på fraflytters regning (A-ordning)
Drift: Vivabolig | Udlejning: Studiebolig Aalborg