Studieboligerne i Jernbanegade, som er opført i 2000, er placeret i Aalborg Centrum, med kort afstand til alt! Midtbyen med de utallige caféer og restaurationer, den berømte Jomfru Ane Gade, alverdens kulturtilbud, gågaderne som bugner med butikker, og ja, alt hvad hjertet begærer ligger lige indenfor meget kort afstand. Havnefronten er placeret kun 5-7 min gang fra ejendommen, og her finder man bl.a. Musikkens Hus, AAU Create, Jomfru Ane Parken, og havnebassinet. Bor du i midtbyen, som du vil gøre i denne ejendom, vil du for alvor mærke hvorfor studiebyen Aalborg er så vanvittig populær og let at forelske sig i. Aalborg kan det hele som andre storbyer, men er ikke større end at man snildt kan komme hele vejen rundt på cykel.
Find Jernbanegade 12 på kort her.
Vi anbefaler Jernbanegade fordi:
1) Husdyr: 1 indekat er tilladt
2) Den centrale beliggenhed
3) Adgang til fælleslokale i kælderen
Husdyr: 1 indekat er tilladt
Mulighed for at søge om boligstøtte og indskudslån
Vedligeholdelsesordning: Der tillægges 14 dages istandsættelse efter fraflytning på fraflytters regning (A-ordning)
Drift: Vivabolig | Udlejning: Studiebolig Aalborg